Vinderne af Innovation Champion 2011 blev portrætteret med deres
innovationsbedrift i Berlingske Nyhedsmagasin den 28. september, 2011, og blev præsenteret på en konference arrangeret af Danmarks største kompetencecenter for innovation, IBC Innovationsfabrikken.
Konference programmet for "Innovation Champion 2012 - Teamdreven innovation" er under udarbejdelse. Neden for er programmet for konferencen i 2011, efterfulgt af en motivering af vinderne.
Konference program
Hvor gode er I til at sætte innovationens vinderhold i jeres virksomhed?
Ved du hvordan det helt rigtige team skal sammensættes? Og hvordan Danmarks
stærkeste Innovation Dream Team ser ud? Vær med den 11. oktober og få svarene. Mød
vinderne af Innovation Champion 2011 – innovationens drømmehold – og spørg dem
selv.
11.30 Registrering &
frokostbuffet 12.00 Fra arbejdsstyrke til
innovationsstyrke
Introduktion til IBC Innovationsfabrikken - Danmarks største
kompetencecenter for innovation
Sådan sikrer du dig fremtidens vinderkompetencer.
Hans Mikkelsen, chefkonsulent, IBC
12.15 Innovationens hemmelighed
Hvad er succeskriterierne for det succesrige innovationsprojekt? Her er eksempler
på nogle af de største succeser, Højteknologifonden har investeret i – og hvad
investorerne lagde vægt på. Så du ved hvordan.
Carsten Orth Gaarn-Larsen, administrerende direktør,
Højteknologifonden
12.45 Innovationens nye dagsorden
Hvorfor team-dreven innovation er nøglen til succes – og hvorfor det er en
særlig dansk styrke i den internationale konkurrence, som også du mestrer.
Mikael R. Lindholm, direktør, Innovation Inside og
moderator
13.00 Det innovative menneske
Hvordan en jysk maskinsmed genopfandt radiatoren og blev leverandør til
Nordeuropas præstigebyggerier – blandt andet Operahuset og DRs koncertsal – med
et virtuelt team. Kan han, kan du.
Ole Palsgaard, stifter og ejer, Radiatordesign
13.30 Pause 14.00 Innovationens vinderkultur
Hvordan e-conomic genopfandt bogholderiet som internettjeneste og blev en
af Danmarks hurtigstvoksende iværksættervirksomheder. Nøglen er en
innovationskultur og stærkt team-arbejde. Det kan du også.
Torben Frigaard Rasmussen, adm. dir. e-conomic
14.30 Sådan skaber du innovationens vinderhold
Hvordan man sætter et innovationens vinderhold
på tværs af afdelinger – og landegrænser. Hør hvordan Danfoss bruger internetplatformen
Idea Exchange til at samle teams, der løfter gode idéer videre. Sådan kan du
gøre det.
Jesper Müller-Krogstrup, partner, Nosco
15.00
Innovationens mestre
Sådan ser profilerne på innovationens vinderhold ud. Analyse af deltagerne i
Innovation Champion. Hvad kan vi lære af de bedste og hvordan kan vi bruge det selv?
Her kan du lære.
Søren Salomo, professor og direktør af DTU
Executive School of Business
15.30 Danmarks innovationsmestre
Præsentation af vinderne af Innovation Champion 2011 - årets Innovation
Dream Team og Innovation Dream Entrepreneur, med motivering og interview af den
enkelte. Sådan arbejder de.
Pia Fuglsang Bach, redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin
og Søren Salomo
16.00 Innovation lounge
Networking & forfriskninger.
Vinderne af Innovation Champion 2011
Her er de fire vindere fra 2010 med dommerpanelets motivering:
Bo Hammer, Falck - Power Champion
Bo
Hammer er en klar topscorer hvad angår hans power-champion profil, som især
præges af kollegaernes vurdering af hans bidrag til innovationsprojekter. Han
bedømmes at være især “stærk i modvind” i det han som leder definerer klare mål
for innovationsprojektet, signalerer åben støtte til projektet og formår at
beskytte projektets deltager fra uønskede udefrakommende forstyrrelser.
Lene Dybdal Christiansen, Chr. Hansen - Knowledge
Champion
Lene
Dybdal Christiansen er eksperten par excellence. Hun promoverer
innovationsprojektet gennem stærk teknologisk og markedsrelaterede viden,
vurderer muligheder og problemer og er den, som kommer med forslag til
løsninger på problemer. Lone bliver af kollegaer meget ofte bedt om at løse de
svære problemer i projektet.
Karsten Kjær, Wuxus - Process Champion
Karsten Kjær
viser, i tråd med sine tre andre “innovation dream team” kollegaer, stor
commitment til innovation. Han skorer på en skala fra 0-100 tæt på 100 både i
vedholdenhed og især entusiasme og ligger dermed helt i top sammenlignede med
andre potentielle champions. Han tænker kreativt og alternativt og har været
meget aktiv i at afsøge muligheden for udenlandske partnere med relevant baggrund.
Derudover formår Karsten at samle ressourcer til teamet og er særligt god til
at overbevise andre om at teamets aktiviteter er vigtige.
Kristian Skovgaard Jørgensen, Rockwool - Relationship
Champion
Med stor drive og engagement ,koblet med et højt
vidensniveau, knytter Kristian innovationsteamet til relevante kompetencer hos
eksterne partner. Han indsamler teknisk information og ideer fra personer
udenfor virksomheden og informerer projektteamet. Samtidigt sørger han for at
formidle gode personlige forhold med vigte eksterne samarbejdspartnere til
resten af teamet. Kristian fungerer som et helt centralt bindeled mellem
projektteamet og samarbejdspartnere og sikrer dermed adgang til kritiske
ressourcer for projektet.
|