Konference & vindere

Tip en ven  Tip en ven    Bookmark and Share

Vinderne af Innovation Champion 2011 blev portrætteret med deres innovationsbedrift i Berlingske Nyhedsmagasin den 28. september, 2011, og blev præsenteret på en konference arrangeret af Danmarks største kompetencecenter for innovation, IBC Innovationsfabrikken. 

Konference programmet for "Innovation Champion 2012 - Teamdreven innovation" er under udarbejdelse. Neden for er programmet for konferencen i 2011, efterfulgt af en motivering af vinderne.
 

Konference program
Hvor gode er I til at sætte innovationens vinderhold i jeres virksomhed? Ved du hvordan det helt rigtige team skal sammensættes? Og hvordan Danmarks stærkeste Innovation Dream Team ser ud? Vær med den 11. oktober og få svarene. Mød vinderne af Innovation Champion 2011 – innovationens drømmehold – og spørg dem selv.  

11.30 Registrering & frokostbuffet

12.00 Fra arbejdsstyrke til innovationsstyrke

Introduktion til IBC Innovationsfabrikken - Danmarks største kompetencecenter for innovation

Sådan sikrer du dig fremtidens vinderkompetencer.

Hans Mikkelsen, chefkonsulent, IBC

12.15 Innovationens hemmelighed

Hvad er succeskriterierne for det succesrige innovationsprojekt? Her er eksempler på nogle af de største succeser, Højteknologifonden har investeret i – og hvad investorerne lagde vægt på. Så du ved hvordan.

Carsten Orth Gaarn-Larsen, administrerende direktør, Højteknologifonden

12.45 Innovationens nye dagsorden

Hvorfor team-dreven innovation er nøglen til succes – og hvorfor det er en særlig dansk styrke i den internationale konkurrence, som også du mestrer.

Mikael R. Lindholm, direktør, Innovation Inside og moderator

13.00 Det innovative menneske

Hvordan en jysk maskinsmed genopfandt radiatoren og blev leverandør til Nordeuropas præstigebyggerier – blandt andet Operahuset og DRs koncertsal – med et virtuelt team. Kan han, kan du.

Ole Palsgaard, stifter og ejer, Radiatordesign

13.30 Pause

14.00 Innovationens vinderkultur

Hvordan e-conomic genopfandt bogholderiet som internettjeneste og blev en af Danmarks hurtigstvoksende iværksættervirksomheder. Nøglen er en innovationskultur og stærkt team-arbejde. Det kan du også.

Torben Frigaard Rasmussen, adm. dir. e-conomic

14.30 Sådan skaber du innovationens vinderhold

Hvordan man sætter et innovationens vinderhold på tværs af afdelinger – og landegrænser. Hør hvordan Danfoss bruger internetplatformen Idea Exchange til at samle teams, der løfter gode idéer videre. Sådan kan du gøre det.

Jesper Müller-Krogstrup, partner, Nosco

15.00

Innovationens mestre

Sådan ser profilerne på innovationens vinderhold ud. Analyse af deltagerne i Innovation Champion. Hvad kan vi lære af de bedste og hvordan kan vi bruge det selv? Her kan du lære.

Søren Salomo, professor og direktør af DTU Executive School of Business

15.30 Danmarks innovationsmestre

Præsentation af vinderne af Innovation Champion 2011 - årets Innovation Dream Team og Innovation Dream Entrepreneur, med motivering og interview af den enkelte. Sådan arbejder de.

Pia Fuglsang Bach, redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin og Søren Salomo

16.00 Innovation lounge

Networking & forfriskninger.

 

Vinderne af Innovation Champion 2011 

Her er de fire vindere fra 2010 med dommerpanelets motivering:

Bo Hammer, Falck - Power Champion

Bo Hammer er en klar topscorer hvad angår hans power-champion profil, som især præges af kollegaernes vurdering af hans bidrag til innovationsprojekter. Han bedømmes at være især “stærk i modvind” i det han som leder definerer klare mål for innovationsprojektet, signalerer åben støtte til projektet og formår at beskytte projektets deltager fra uønskede udefrakommende forstyrrelser.

  

Lene Dybdal Christiansen, Chr. Hansen - Knowledge Champion

Lene Dybdal Christiansen er eksperten par excellence. Hun promoverer innovationsprojektet gennem stærk teknologisk og markedsrelaterede viden, vurderer muligheder og problemer og er den, som kommer med forslag til løsninger på problemer. Lone bliver af kollegaer meget ofte bedt om at løse de svære problemer i projektet.

 

Karsten Kjær, Wuxus - Process Champion

Karsten Kjær viser, i tråd med sine tre andre “innovation dream team” kollegaer, stor commitment til innovation. Han skorer på en skala fra 0-100 tæt på 100 både i vedholdenhed og især entusiasme og ligger dermed helt i top sammenlignede med andre potentielle champions. Han tænker kreativt og alternativt og har været meget aktiv i at afsøge muligheden for udenlandske partnere med relevant baggrund. Derudover formår Karsten at samle ressourcer til teamet og er særligt god til at overbevise andre om at teamets aktiviteter er vigtige.

  

Kristian Skovgaard Jørgensen, Rockwool - Relationship Champion

Med stor drive og engagement ,koblet med et højt vidensniveau, knytter Kristian innovationsteamet til relevante kompetencer hos eksterne partner. Han indsamler teknisk information og ideer fra personer udenfor virksomheden og informerer projektteamet. Samtidigt sørger han for at formidle gode personlige forhold med vigte eksterne samarbejdspartnere til resten af teamet. Kristian fungerer som et helt centralt bindeled mellem projektteamet og samarbejdspartnere og sikrer dermed adgang til kritiske ressourcer for projektet.

Innovation Champion  |  Nørregade 7 B  |  DK-1165 - København K  |  : +45 70 25 01 26  |  E-mail: info@innovationchampion.dk © Innovation Champion 2009 | Design & CMS: WebVizion