Metoden bag

Tip en ven  Tip en ven    Bookmark and Share

Konceptet bag Innovation Champion er udviklet af Mikael Lindholm, direktør i udviklingshuset INNOVATIONinside, i samarbejde med professor Søren Salomo, direktør for DTU Executive School of Business.

Mikael Lindholm er forfatter til en lang række rapporter og bøger om strategi, innovation og ledelse, blandt andet ”Slip danskerne løs – Danmark som kreativ stormagt” og ”Innovationskraft 2000”. Han har taget initiativ til blandt andet ”Det danske innovationsbarometer” og ”Innovation Cup – Danmarks mest innovative virksomheder”. Han er tidligere chefredaktør for Berlingske Nyhedsmagasin og Computerworld.

Søren Salomo er en internationalt anerkendt ekspert i innovationsledelse og har specialiseret sig i måling af innovation, innovationsprocesser og organisatoriske innovationssystemer. Han er forfatter til adskillige rapporter og bøger om innovationsledelse og har offentliggjort artikler i videnskabelige tidskrifter som Journal of Engineering and Technology Management, Entrepreneurship Theory and Practice, og Journal of Product Innovation Management. Han har modtaget adskillige priser for sin forskning, herunder ESC Foundation Award for Outstanding Research og 2007 Journal of Product Innovation Best Paper Award.

Kriterierne bag Innovation Champion bygger på de samlede resultater af mere end 60 danske og internationale studier af innovation og kreativ menneskelig samspil. Dermed repræsenterer Innovation Champion den seneste viden om hvilke menneskelige profiler og kompetencer, der er kritiske for at forvandle ideer til nye løsninger i en organisation.

Du kan læse mere om forskningen bag Innovation Champion her: Role Models for Radical Innovations in Times of Open Innovation

Innovation Champion  |  Nørregade 7 B  |  DK-1165 - København K  |  : +45 70 25 01 26  |  E-mail: info@innovationchampion.dk © Innovation Champion 2009 | Design & CMS: WebVizion